aktiviteter

I Øsby og omegn er der løbende en række forskellige aktiviteter og arrangementer. Her på siden omtales nogle af de gode og hyggelige arrangementer, der afholdes hvert år.

    festuge

    Festugen er årets arrangement i Øsby og omegn – festugen er vores årlige byfest.

    Festen varer tre dage med en lang række forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Om aftenen er der fællesspisning og musik i teltet. Festugen er det tidspunkt, hvor du for alvor kan mærke sammenholdet i Øsby og omegn.

    julen rundt i øsby

    Julen rundt i Øsby er dagen, hvor vi for alvor tager fat på julen med alle dens hyggelige traditioner.

    Dagen starter ved vort lokale plejehjem, hvor julemanden har sovet hele året, han vækkes af byens børn og barnlige sjæle. Sammen med julemanden går vi hen til kirken, hvor vi har en hyggelig julegudstjeneste. Resten af dagen er der et stort julemarked i hallen, hvor en række lokale har juleboder og der sælges æbleskiver mv. Julemanden kommer forbi sidst på dagen, hvor han danser om juletræet med alle børnene og deler slikposer ud til dem alle. Nu er julen for alvor startet.

    fællespisning / glad mad

    En gruppe af frivillige byder tre-fire gange om året til fællesspisning.

    Fællesspisning er en rigtig hyggelig tradition, hvor vi er 65 samlet til en hyggelig aften med deltagelse af borgere i alle aldre. 

    fastelavn

    Fastelavn afholdes hvert år i fællesskab mellem kirken, Øsby og omegns beboerforening samt vores lokale købmand.

    Det er gratis at være med både for børn og voksne. Hvert år deltager ca. 80 børn med forældre, hvor vi i fællesskab har en rigtig hyggelig eftermiddag. Arrangementet starter med en fælles fastelavnsgudstjeneste i kirken, hvorefter vi går i skolens gymnastiksal for at slå katten af tønden. Købmanden sponsorerer både slik, kage og drikkevarer til alle.

    GYMNASTIK

    OPVISNING

    Hvert år kan du samle hele familien til et brag af en gymnastikopvisning i Øsby hallen.

    Du kan opleve de lokale opvisningshold og gæster udefra.